Vejen gik gennem min egen hud og krop
Efter flytningen til Danmark fulgte en del år med uddannelser, afprøvning af forskellige fag og en fornemmelse af ikke rigtig at være landet. På et tidspunkt valgte jeg at kigge indad i stedet for at lede videre udad.
Jeg har gennem hele livet kæmpet med mit udseende og min hud, og med årene begyndte kroppen også at give fysisk ubehag. Så jeg valgte at lære min hud og min krop ordentligt at kende – og det blev til to uddannelser og et arbejdsliv, jeg holder utrolig meget af.
I dag er mit formål enkelt: at hjælpe så godt jeg kan og bruge min viden og mine kompetencer som alternativ behandler til at fremme velvære og almindelig glæde ved at være i den krop, man har.